Sealing Group – kort fortalt

Sealing Group er specialister i PCB-forsegling for renoverings- og saneringsbranchen. Gennem grundige og fortsatte tests i samarbejde med Teknologisk Institut, har vi udviklet et forseglingsprodukt til giftstoffet PCB, der gør det miljømæssigt og økonomisk forsvarligt at beskytte mod det skadelige stof. Vores store erfaring sikrer dig en pålidelig samarbejdspartner, der dedikerer sig til at lette hele processen for dig før, under og efter dine PCB-projekter.
Med vores unikke forseglingsprodukt vil vi sikre et sundt indeklima i offentlige og private bygninger – både i dag og i fremtiden.
.

Om Sealing Group

Bag Sealing Group står en gruppe anerkendte entreprenører fra den danske byggebranche, der har en gennemgribende forståelse af branchens behov og udfordringer.
Oprindeligt blev virksomheden oprettet, efter stifterne bemærkede et behov i markedet for en gennemtestet og veldokumenteret forseglingsmetode af miljøgiften PCB. Efter flere års tests ved Teknologisk Institut blev PCB-forseglingsproduktet til virkelighed under navnet ProSeal.
Sealing Group er sidenhen vokset med ønsket om at gøre processen før, under og efter lettere, bedre og mere overskuelig, så resultaterne bliver bæredygtige og økonomisk fordelagtige – hver gang.

Vores forretningskoncept

Sealing Groups forretningskoncept er grundlæggende meget simpelt: Vi letter processen mærkbart for dig før, under og efter dine konkrete forseglingsprojekter, så du kommer sikkert i mål med en god økonomi – hver gang.
Vi kalder det 360° Premium Sealing Solutions and Services.
For dig betyder det konkret, at vi blandt andet kan henvise dig til kompetente licenshavere, der har erfaring i udførsel samt professionelle, der måler indeklima og overflader. Vi tilbyder et gennemtestet produkt, der effektivt og langvarigt forsegler PCB samt et udførligt kvalitetssikringssystem; sidst men ikke mindst serviceaftaler og garantier for et efterfølgende holdbart resultat.
Hos Sealing Group har vi desuden stor fokus på produktudvikling, der er baseret på grundige og vedvarende tests i samarbejde med Teknologisk Institut. Vores grundighed er din sikkerhed for gode resultater og tilfredse kunder, når du benytter ProSeal til dine forseglingsprojekter.

Vision og mission

Visionen
Vores vision er at være Nordens førende forseglingsvirksomhed, der kontinuerligt arbejder på at gøre fremtiden mere sikker og bæredygtig for alle ved at beskytte effektivt mod miljøgifte.
Missionen
Vi er en pålidelig og innovativ samarbejdspartner for renoverings- og saneringsbranchen, som dagligt arbejder for, at det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt at beskytte mod miljøgifte.

Værdierne

Vi vil opnå vores vision ved altid at agere innovativt og ansvarligt i alle aspekter af vores forretning.
Innovation
Sealing Group blev etableret på baggrund af et produkt, der nu revolutionerer branchen, og denne innovative tankegang har vi med os hver dag. Det betyder, at vi altid vil videreudvikle og perfektionere vores produkter og services, så det kommer både kunder, medarbejdere og omgivelser til gode.
Ansvarlighed
Vi tror på ansvarlighed som en central del af en velfungerende virksomhed. Vi har ansvar for vores medarbejdere, og vi giver dem ansvar, så de altid kan blive bedre. Vi står til ansvar overfor vores kunder og deres oplevelser med os, og vi tror på ansvarlig økonomisk vækst af virksomheden.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om Sealing Group, vores ydelser, og hvordan vi kan hjælpe dig, så er du velkommen til at kontakte os på 70 27 10 02 eller info@sealinggroup.com