sealing-group-header-bg2

Omfattende PCB-forsegling på Vallerødskolen

Omfattende PCB-forsegling på Vallerødskolen

By |2022-04-21T07:03:46+00:0021/04/2022|Cases, Nyheder, PCB-forsegling, Renovering|

Den første af fire etaper på et omfattende PCB-forseglingsprojekt på Vallerødskolen er afsluttet. Det drejer sig i alt om 7.000 kvadratmeter, som malervirksomheden Hoverby forsegler med produktet Proseal PCB-forsegler fra Sealing Group. Læs om projektet her.

På Vallerødskolen, nord for København, finder der, netop nu, et omfattende PCB-forseglingsprojekt sted. Arbejdet blev sat i gang i 2021, efter skolen blev bekendt med PCB-forurening. Den primære kilde var fugerne omkring skolens døre og vinduer, men stoffet havde spredt sig til andre bygningsdele. Det er malervirksomheden Hoverby, der udfører forseglingen, og Allan Tang, projektleder hos Hoverby, siger:

”De primære kilder med PCB samt de tilstødende bygningsdele bliver fjernet først, og så udfører vi en trelagsforsegling på de resterende flader i de berørte områder. Vi er specialister i at bruge Proseal PCB-forsegler fra Sealing Group. Det er et produkt specielt udviklet til at indkapsle PCB.”

Det samlede område, der skal forsegles, er på hele 7.000 kvadratmeter, fortæller Allan Tang.

Derfor foregår arbejdet i fire etaper, så man ikke lukker for store arealer ned på samme tid. Den første etape, som består af 10 blokke, er nu overstået. Det sidste penselstrøg sættes i sommeren 2023. Hoverby er underleverandør til nedrivervirksomheden P-Olesen, som er underentreprenør på entreprisen.

Hoverby forsegler PCB for at stoppe spredning og afgasning

Hoverby har eksisteret som traditionelt malerfirma siden 1896. For to år siden kom der et ben yderligere på forretningen, da medarbejderne blev certificeret i PCB-forsegling med Proseal fra Sealing Group. Det gjorde firmaet for at imødekomme et stigende PCB-problem, fortæller Allan Tang.

”Som malerfirma vil vi bidrage til at begrænse de miljøskadelige stoffer i vores bygninger. Derfor er det meningsfuldt, at vi har specialiseret os i at håndtere PCB på en effektiv måde. I dag oplever vi en stor efterspørgsel på vores service, for der er kommet mere fokus på PCB i dag end tidligere,” siger han.

I byggeriet har branchen historisk set udelukkende brugt den destruktive metode til at komme af med PCB. Det vil sige, at man fjerner de bygningsdele, der til at begynde med indeholdt PCB og bygningsdelene omkring dem. Men det er en dyr metode, forklarer Claus Bøgeskov, der er direktør i Sealing Group. Først og fremmest er det en ineffektiv metode.

”PCB vandrer og afgasser. Det vil sige, at stoffet bevæger sig fra den primære kilde til de tilstødende bygningsdele som mur, loft og gulv. Man kan derfor ikke komme af med stoffet, når det har været i bygningen i mange år. PCB afgasser og forurener indeluften. Derfor er det bedst at forsegle PCB og dermed lukke stoffet inde, hvis man vil stoppe spredningen og afgasningen,” siger Claus Bøgeskov.

Proseal PCB-forsegler testet af Teknologisk Institut

På Vallerødskolen er Allan Tang tilfreds med resultatet af den første etape. Han kender ikke kontrolmålingerne endnu, men han er sikker på, at afgasning og forurening i luften er minimeret. For alle flader i de berørte områder er der grundigt forseglet i tre lag med et kvalitetsprodukt:

”Proseal PCB-forsegler bliver løbende testet i samarbejde med Teknologisk Institut. Det er alvorlige sager, vi har med at gøre, når vi taler PCB-forurening på en skole. Derfor er det vigtigt for os, at der er evidens for den metode, vi bruger, ”siger Allan Tang. Det ser bemærkelsesværdigt ud, når forseglingsproduktet påføres vægge, gulve og lofter. Det første lag er postkasserødt, det andet lag er gråt, og til slut påføres et hvidt lag. Grunden til de forskellige farver er, at det skal være nemt at se, hvor man er i processen.

Det gælder både i forhold til egenkontrol, så man er sikker på, hvor man mangler at forsegle, dernæst er det vigtigt i forhold til dokumentation.

Vil du vide mere om PCB-forsegling?

Hvis du vil vide mere om PCB-forsegling, vores ydelser og produkter, og hvordan vi kan hjælpe dig, så er du velkommen til at kontakte os på 70 27 10 02 eller info@sealinggroup.com

BLIV RINGET OP

Følg os på de sociale medier

Hvis du vil være på forkant med de nyeste tiltag og interessante artikler fra fagpressen vedrørende PCB-forsegling, så følg os på LinkedIn eller Facebook. Så er du med til at sprede budskabet om, hvordan det giftige stof PCB kan tilbageholdes med ProSeal PCB-forsegler.

Sealing Group linkedin-logo
Sealing Group facebook-logo

Læs også:

PCB-forsegling på skole

23/09/2021|

PCB-sanering på skole i Storkøbenhavn viste sig at være utilstrækkelig PCB-forsegling på skolen blev en effektiv løsning på problemet I 2011 blev der udført PCB-sanering på skolen, efter en måling af PCB

Vinduesudskiftning

13/04/2021|

Vil du undgå at forurene nye vinduer med PCB fra den gamle PCB-holdige fuge ved vinduesudskiftning? Mange vinduesudskiftninger ender desværre med utilsigtede, økonomiske og menneskelige konsekvenser. Det skyldes at PCB vandrer ind i tilstødende byggematerialer, og afgasser til indeluften.

Se mere